Skvalderkålspesto med ramsløg

Når man sidder sådan en langfredag hvor alle butikker er lukket og det regner og hagler udenfor så bliver man nemt lidt rastløs. Så er det godt at man skærtorsdag havde været på rov i svigerindens baghave hvor de fineste nye skud af skvalderkål og ramsløg stod og gjorde sig til.

Det betød at der kom gang i køkkenet og mens resten af familien gik i gang med at forberede Påske middagen så satte jeg mig for at prøve at lave skvalderkålspesto for første gang. De nye skud duftede jo så dejligt og der var næsten synd at skulle bruge dem alle til smoothies. Derfor skulle der nu laves pesto. Resultatet blev bedre end forventet så nu skal der snackes mens det kan få lov at regne og hagle videre hele påsken.  

Skvalderkålspesto med ramsløg
Skvalderkålspesto af friske nye skvalderkålskud med ramsløg, pinjekerner og mandler.
Write a review
Print
Prep Time
15 min
Prep Time
15 min
Ingredients
  1. 2-3 håndfulde skvalderkål
  2. 3-4 ramsløg blade
  3. 50 gr parmesanost
  4. 1/2 dl nødder eller kerner fx mandler eller pinjekerner
  5. 1 dl ekstra jomfru olivenolie
  6. Saft fra en halv citron
  7. Salt og peber
Instructions
  1. Skyl skvalderkål og ramsløg grundigt
  2. Skær parmesanosten i små stykker
  3. Kom alle ingredienserne i blenderen og blend til pestoen har den ønskede konsistens
  4. Kom på glas og stil på køl. Smag evt. til efter 30 min.
Nem LCHF http://www.nem-lchf.dk/

Avocado rejecocktail

Avocado Rejecocktail
Serves 2
Lækker rejecocktail med hjemmelavet Mary Rose sauce
Write a review
Print
Prep Time
10 min
Prep Time
10 min
Ingredients
  1. 1 Avocado
  2. 100 g Rejer
Mary Rose sauce
  1. 50 g Ketchup (sukkerreduceret eller hjemmelavet)
  2. 50 g Mayonaise (gerne hjemmelavet)
  3. Saft fra ½ Citron
  4. 2 tsk Worcestershire Sauce
  5. Salt og Peber
Instructions
  1. Del avocadoen i to og skræl begge dele. Skær den i skiver på langs. Evt. undgå at skære helt igennem ved toppen.
  2. Bland ketchup og mayonaise godt. Kom de resten af ingredienserne til saucen. Smag til med salt og pebber.
  3. Anret på tallerken eller i glas.
Notes
  1. Hold gerne lidt igen med citron saften, hvis saucen skal være mere cremet.
  2. Kan også serveres med snittet iceberg salat.
Nem LCHF http://www.nem-lchf.dk/

Jordbær yoghurt med nøddeknas

Jeg er begyndt at lave min egen frugt yoghurt, så det ikke er så tungt at spise ren 10% græsk yoghurt. En bøtte giver nok til alle hverdagene og så står den klar i køleskabet om morgenen så man ikke skal bruge alt for megen tid når der er travlt om morgenen. Dertil har jeg lavet noget nøddeknas for at give lidt mere bid.

Jordbær yoghurt med nøddeknas
Yields 5
Write a review
Print
Prep Time
5 min
Cook Time
25 min
Total Time
30 min
Prep Time
5 min
Cook Time
25 min
Total Time
30 min
Jordbær yoghurt (ca. 5 portioner)
  1. 1kg Græsk Yoghurt 10%
  2. 5 Frosne Jordbær
  3. 1½ spsk Agave Sirup
Nøddeknas (ca. 10 portioner)
  1. 200gr blandede nødder - Fx valnødder, mandler, hasselnødder, pecannødder, paranødder
  2. 1 spsk Sukrin Gold
  3. 1 spsk Kokosolie
  4. ½ tsk Vaniljepulver
Instructions
  1. Forvarm ovnen til 150 grader varmluft.
  2. Hak nødderne efter behag. Jeg kan godt lide mine godt hakkede. Bland med sukrin, olie og vaniljepulver.
  3. Fordel massen på en bageplade med bagepapir.
  4. Bag ovnen i ca. 25 min. Tag dem gerne ud før hvis de får for meget farve.
  5. Mens nødderne bages kan yoghurten laves.
  6. Blend alle ingredienserne sammen og kom tilbage i yoghurt bøtten.
Notes
  1. Jeg blender også 5 spsk Lecithin Granulat sammen med yoghurten så jeg ikke glemmer den i hverdagen.
  2. 200gr yoghurt og 20gr nøddeknas indeholder ca. 500 kcal.
Nem LCHF http://www.nem-lchf.dk/

Gluten-fri tortillas

Noget vi er ret vilde med herhjemme er fajitas. Dertil hører desværre tortillas og de er normalt ikke LCHF venlige eller gluten-fri. Der findes nogle “low carb” produkter som kan købes på nettet, men de er forholdsvis dyre og er heller ikke brugbare hvis man er på striks LCHF.

Derfor måtte jeg i laboratoriet og se om jeg ikke kunne lave et LCHF venligt alternativ. Det synes jeg er lykkes meget godt og derfor skal opskriften på gluten-fri tortillas selvfølgelig deles med jer.

Gluten-fri tortillas
Yields 8
Et lækkert fladbrød der kan bruges til bl.a. wraps, quesadillas, fajitas eller som en almindelig madpandekage.
Write a review
Print
Total Time
30 min
Total Time
30 min
Ingredients
  1. 1½ dl Kokosmel
  2. 1 dl Sesammel
  3. 4 spsk FiberHusk
  4. 1 dl Kokosolie
  5. ½ tsk Chili pulver
  6. ¼ tsk Hvidløgspulver
  7. ¼ tsk Spidskommen
  8. ½ l Kyllingeboullion
Instructions
  1. Rør de tørre ingredienser sammen.
  2. Tilsæt kokosolie og rør sammen.
  3. Kog ½ l vand og opløs en boullionterning vandet.
  4. Hæld kyllingeboullion brødmassen i og rør godt, evt. med håndmixer eller foodprocesser.
  5. Del dejen i 8 dele og rul de enkelte stykker fladt. Brug en kageform el.lign. til at skære dejen rund.
  6. Kom stykkerne på en middelvarm pande én ad gangen og vend efter et par minutter eller når de har fået lidt farve.
Notes
  1. Er man ikke så meget til spidskommen så kan det sagtens undlades.
Nem LCHF http://www.nem-lchf.dk/

Hakkebøf med sellerifritter og blomkålsbearnaise

Blomkålsbearnaisen er hurtigt gået hen og blevet en favorit når der virkelig skal smovses. Det gode ved den er at den også er ret nemt at lave. Her til aften stod den så på hakkebøffer med sellerifritter, grønne bønner, broccoli og blomkålsbearnaise.

Opskriften på saucen er blevet efterspurgt efter en middag i sidste uge, hvor den blev serveret, så det er vist på tide at få den op her.

 

Blomkålsbearnaise
Serves 4
Lækker bearnaise sauce der kan laves i en håndevending.
Write a review
Print
Cook Time
20 min
Cook Time
20 min
Ingredients
  1. 200 g Blomkål
  2. 1 Skalotteløg
  3. 100 g Smør
  4. 2 Pasteuriserede Æggeblommer
  5. 2 spsk Estragon
  6. 1 spsk Bearnaise Essens
  7. Salt og Peber
Instructions
  1. Skær blomkål og løget i grove stykker og kog det i ca. 15 min.
  2. Smelt smøret
  3. Held vandet fra blomkål og løg og blend det sammen med det smeltede smør og æggeblommer. Blend det indtil saucen ikke længere er klumpet.
  4. Tilsæt estragon og essens, blend videre og smag til med salt og peber.
Nem LCHF http://www.nem-lchf.dk/

Hurtig og nem aftensmad på en travl dag

Nogle gange har man bare ikke tid eller lyst til at stå og lave den ene LCHF herlighed efter den anden. Torsdag er som regel sådan en dag, da kæresten har lang dag på arbejdet og jeg spiller fodbold fra kl. 18. Det betyder at vi først skal til at lave mad ved 20 tiden og da der i dag var bestyrelsesmøde i ejerforeningen kl. 21, som ovenikøbet skulle afholdes hos os.

Det betød at det skulle være nemt og ikke mindst hurtigt. Jeg tror vores go-to ret når det er tilfældet er ovnbagt laks, blomkålmos og grønne bønner. Dette er indbegrebet af comfort food hos os og normalt er der lidt mere fedt på tallerkenen end i dag. For at få fedtprocenten op laver jeg enten hollandaise sauce eller kommer en god klat Philadelphia på laksen når den sættes i ovnen, men i dag skulle det bare gå hurtigt.

Nem og hurtig aftensmad

Chokolade creme

Stærkt inspireret af Xenia ville jeg prøve at lave et alternativ til ost på morgenbollen. At min kæreste derudover aldrig kan få nok når jeg laver søde men LCHF-venlige sager, så var der meget kort fra idé til handling. For at få lidt fred og ro i køkkenet var jeg nødsaget til at holde mine intentioner hemmelige, men da jeg begyndte at tage ingredienserne frem og interessen for mit foretagende hurtigt blev større, måtte jeg lægge mine planer på bordet.

Det er altid sjovt når andre synes det man laver er spændende og man kan endda få en del hjælp, lidt på den Tom Sawyer’ske måde, hvis man griber situationen rigtigt an. Det er nu ikke fordi min kæreste ikke kan lide at deltage når jeg forsøger nye ting. Hun er altid ret engageret, specielt når der skal smages til. Det er faktisk et privilegium at have én til at give feedback under processen, så man kan passe til, hvis der er noget der ikke lige går som planlagt.

For tiden pløjer vi os igennem diverse mel, nødde og frø typer i hastigt tempo. Derfor er der nu ved at blive lavet lidt mere orden i køkkenet, så det hele er lidt nemmere at gå til. Der er blevet indkøbt glas og krukker i stor stil, så det næsten ligner min mormors gamle spisekammer.

Chokolade creme
Write a review
Print
Total Time
15 min
Total Time
15 min
Ingredients
  1. 100 g Chokolade 70%
  2. 50 g Hasselnødder
  3. 50 g Smør
  4. 50 g Mandelsmør
  5. 1½ dl Fløde
Instructions
  1. Hak chokoladen i mindre stykker og kom i en skål
  2. Bring fløden i kog, hæld over chokoladen og pisk sammen indtil chokoladen er opløst
  3. Skær smøret i mindre stykker og rør i skålen sammen med mandelsmøret
  4. Rør til sidst hasselnødderne i, hæld på glas og sæt på køl
Notes
  1. Jeg havde ikke noget hasselnøddesmør så jeg brugte mandelsmør i stedet, men det giver også en fin cremet nøddesmag.
Adapted from Hjemme hos Xenia
Adapted from Hjemme hos Xenia
Nem LCHF http://www.nem-lchf.dk/

LCHF-venligt kernebrød

 I den store Meyerske brøddyst var kernebrødet eneste repræsentant for LCHF bølgen og også det eneste glutenfri brød. Selvom det ikke vandt, fik det nogle fine ord med på vejen af en af dommerne. Det er altid rart at høre professionelle give god feedback og det giver lysten til at blive ved med at eksperimentere et boost.

Jeg har aldrig været vild med palæobrødet og vil gerne have et brød, der minder om rugbrød i både smag og konsistens. Det med smagen bliver i sagens natur nok svært, men jeg synes at vi nærmer os den rigtige konsistens.

Energifordelingen er også rigtig fornuftig med 75% fedt, 17% protein og 8% kulhydrater. Brødet mætter meget bedre end almindeligt rugbrød og man skal lige vænne sig til kun at skære halvt så mange skiver, end man er vant til.

Glutenfrit kernebrød
Et alternativ til rugbrødet uden gluten, gær og kornprodukter.
Write a review
Print
Prep Time
10 min
Cook Time
50 min
Total Time
1 hr
Prep Time
10 min
Cook Time
50 min
Total Time
1 hr
Ingredients
  1. 100 g Græskarkerner
  2. 100 g Solsikkefrø
  3. 100 g Hørfrø
  4. 100 g Sesamfrø
  5. 100 g Mandler
  6. 50 g Valnødder
  7. 50 g Hasselnødder
  8. 6 Æg
  9. 1 spk Olivenolie
  10. 1 spk Hørfrøolie
  11. 2 tsk Salt
Instructions
  1. Mandler, valnødder og hasselnødder hakkes fint, gerne i foodprocessoren.
  2. Bland nødder, frø og kerner sammen i en skål og tilsæt de resterende ingredienser. Bland godt sammen og kom i en smurt brødform.
  3. Brødet bages ved alm. varme på 160 grader i 50 min.
  4. Lad brødet køle lidt af før det forsøges fjernet fra formen.
Notes
  1. Der kan godt eksperimenteres med flere typer af olier hvis man ikke kan lide smagen af olivenolie. Rapsolie er forholdsvis smagsneutral, men vi foretrækker hørfrøolie. Har man ikke andet end olivenolie kan sagtens nøjes med at bruge den så længe man tilsætter 2 spk olie ialt.
  2. TIP: Kom lidt solsikkekerner på toppen og pres dem lidt ned i dejen, så de sidder fast.
Adapted from Madbanditten
Adapted from Madbanditten
Nem LCHF http://www.nem-lchf.dk/

Energibar

På opfordring blev det tid til at dele opskriften på vores halv-venlige LCHF energibarer. Der er godt nok dadler i så man skal altså passe lidt på.

Energibar
Yields 10
Write a review
Print
Prep Time
20 min
Cook Time
2 hr
Total Time
2 hr 20 min
Prep Time
20 min
Cook Time
2 hr
Total Time
2 hr 20 min
Ingredients
  1. 2 spsk kokosolie
  2. 2 spsk jordnøddesmør
  3. 200 g friske dadler
  4. 40 g hasselnødder
  5. 40 g cashewnødder
  6. 40g kokosflager (revet kokos)
  7. ½ dl kokosmel (kokosfibre)
  8. 2 spsk usødet kakao
  9. Kanel
  10. Vaniljepulver
Instructions
  1. Smelt kokosolie og jordnøddesmør sammen i en gryde ved svag varme.
  2. Dadler, nødder, kokosflager, kakao, kanel og vanilje køres sammen i foodprocessoren.
  3. Olie- og jordnøddemassen tilsættes og til sidst kommes kokosmelet i.
  4. Massen spredes ud i en form og fryses 2 timer.
  5. Skær derefter barerne ud i passende størrelser.
Nem LCHF http://www.nem-lchf.dk/

Hjemmelavet tilbehør

Nu blev det endelig tid til at prøve at lave mayonnaise, ketchup og remoulade fra bunden. Det var ikke specielt svært at lave og det smager overraskende godt. Det sværeste var at få en ordenlig konsistens på ketchup’en. Den blev lidt flydende i det så der skal arbejdes med at lave den lidt tykkere.

Mayo og remoulade blev lavet i samme hug, da man skal bruge mayo som ingrediens i remouladen. Mayo’en fik en blanding af olivenolie, hørfrøolie og mandelolie, så olivenolien ikke smagte alt for meget igennem. Det er dog ikke de billigste alternativer, så der skal arbejdes videre med at finde den rette kombi. Jeg var mest vild med remouladen og er overbevist om at jeg aldrig mere kommer til at købe den.

Det hele blev fejret med en frankfurter og fiskefrikadelle. 

« Older Entries